Døve får læsehjælp gennem videoværktøj
NORDJYLLAND: Når døve kommunikerer gennem tegnsprog, sker det efter en helt anden grammatik og i et anderledes visuelt sprog end det, som personer med normal hørelse er vant til at bruge. Blandt andet derfor kan flere døve have svært ved at læse og forstå almindelige tekster, men det bliver der nu rådet bod på med et nyt videoværktøj ved navn 'Adgang med tegn', som skal gøre det nemmere at færdes på både offentlige og private hjemmesider, skriver DR Nordjylland.
Bag værktøjet står Center for Døvblindhed og Høretab/Region Nordjylland, Digitaliseringsstyrelsen, Dansk Sprognævn, DOT-gruppen og en række tilbud og enkeltpersoner i det danske tegnsprogsmiljø. Redskabet kan i øjeblikket bruges på blandt andet rn.dk og borger.dk, men er tilgængeligt for alle, der har en hjemmeside.
Under udviklingen af redskabet har man med hjælp fra Aalborg Universitet lavet undersøgelser med eksempelvis eyetracking, hvor man har kunnet få en fornemmelse af hvilke ord, de døve har problemer med.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.